close

COOKIE INDSTILLINGER

Ved at trykke “Acceptér alle cookies” giver du samtykke til opbevaringen af cookies på din enhed, som forbedrer navigationen på siden, analyserer brugen af siden og hjælper med vores marketingindsatser. Mere info

Rønnely

Rønnely - Morten Olsen

Rønnely ligger i det naturskønne område omkring Lammefjorden. Her dyrker Morten og hans familie økologiske grøntsager i den næringsrige jord, hvilket gør dem sprængfyldte med smag. Rønnely har været i Mortens familie i over 3 generationer. HISTORIEN OM RØNNELY Rønnely blev startet tilbage i 1972 af Erling Andersen. Han havde en vision om at drive et biodynamisk landbrug med fokus på optimal grøntsagsproduktion i harmoni med det omkringliggende natur. Erling var på daværende tidpunkt en forgangsperson indenfor biodynamisk landbrug, og denne tradition bliver nu videreført af hans barnebarn, Morten. LAMMEFJORDENS NÆRINGSRIGE JORD Rønnely består i dag af ca. 90 hektar økologisk jord, hvor der bl.a. bliver dyrket kartofler, jordskokker, bolsjebeder, gulerødder, grønkål, rødkål og en masse andre grøntsager, som varierer fra år til år. Rønnely er placeret i det naturskønne område omkring Lammefjorden. Oprindeligt stod der faktisk flere meter vand dér, hvor Rønnely står i dag. Tilbage i 1875 begyndte man at dræne området, så man kunne producere afgrøder på jordstykket. Landbrugsområdet omkring Rønnely er derfor ualmindelig frugtbar, og høj på næringsstoffer. Dette skyldes, at der gennem årtusinder er sunket døde dyr og planter ned på havbunden, som efterfølgende er blevet omdannet til dynd. BÆREDYGTIGHED & SOCIAL ANSVARLIGHED Selvom gården er gammel, optimerer de hele tiden produktionen. Dette gælder såvel dyrkningen på markerne, men også produktionen på selve gården. Eksempelvis genanvender de vandet fra vaskeriet, og hver sommer kommer der en stor flok unge mennesker, som hjælper til med ukrudtbekæmpelsen på markerne. Da Rønnely er økologisk kan sprøjtemidler ikke benyttes, og selvom diverse lugemaskiner er opfundet, så slår det ikke ukrudtbekæmpelse med håndkraft. Derudover er det også en hyggelig tradition, som er fra Majas forældres tid, hvor det var mere normalt at få unge menneskers arbejdskraft ud på gårdene.

Producentens varer

Se alle

east

Indlæser